Lovgivning om forældreindflydelse

Hvem er i bestyrelsen

Ved gennemførelsen af den nuværende struktur for børnepasning i Århus Kommune i 2007 er de kommunale institutioner blevet sammenlagt til større dagtilbud. Det har blandt andet medført fælles bestyrelser med én forældrerepræsentant fra hver afdeling. Bestyrelserne for de selvejende dagtilbud har mere vidtrækkende indflydelse end forældrebestyrelserne for de kommunale dagtilbud.

De selvejende dagtilbud har fortsat en fuld bestyrelse, som kun tager sig af det ene dagtilbud (svarende til en afdeling i et kommunalt dagtilbud). Det giver gode muligheder for at drøfte forskellige spørgsmål med forældrene til børnenes legekammerater, som er optaget af de samme emner. I fællesskab diskuterer vi os som regel frem til de bedste løsninger, fordi flere synspunkter på den samme sag bringer klarhed og forståelse, og er en god baggrund for beslutninger.

Bestyrelsen for en selvejende dagtilbud har det overordnede juridiske og økonomiske ansvar for driften af dagtilbuddet, og har også kompetence til at ansætte og afskedige medarbejdere, samt ret til at udøve ledelsesretten overfor personalet.

Lovgivning om forældreindflydelse i selvejende dagtilbud *)

I 1992 var de selvejende dagtilbud ikke omfattet af lovgivningen om forældrebestyrelser i første omgang. Både socialministeren og den øvrige del af regeringen forudsatte dog en udvikling i de selvejende dagtilbud der, under hensyntagen til vedtægterne og evt. særlige fundatser, imødekom den samme grad af demokratisering.

I 1995 foreslog socialministeren to modeller for det fremtidige bestyrelsesarbejde i de selvejende dagtilbud: 1) En en-strenget model med en bestyrelse med forældreflertal. 2) en to-strenget model med en kombination af en institutionsbestyrelse uden krav om forældreflertal, og en forældrebestyrelse, med kompetenceområde som i kommunale institutioner. I begge modeller er kommunalbestyrelsen og lederen vigtige samspilspartnere, og både kommunalbestyrelsens og lederens opgaver er ens for de to modeller.

På den måde er der skabt mulighed for at de selvejende dagtilbud kan være forældrestyrrede, med et flertal af forældre i bestyrelsen, efter den en-strengede model. Eller et selvejende dagtilbud kan efter den to-strengede model være forankret i foreningslivet, fundatser, organisationer eller andre, der med udgangspunkt i dagtilbuddets grundlag og vedtægter, kan udgøre et flertal i institutionsbestyrelsen.  Forældrebestyrelsen  fungerer med forældreflertal parallelt hermed og varetager andre opgaver.

Kommunalbestyrelsen og bestyrelsesarbejdet *)

Ifølge Dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen det overordnede ansvar for kommunens dagtilbud og fastsætter mål og rammer for dagtilbuddets arbejde.

At kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar betyder, at der er områder som kommunalbestyrelsen ikke kan overlade til det enkelte dagtilbuds bestyrelse(r) - heller ikke selv om der måtte være politisk flertal for det. Det er i alle tilfælde kommunalbestyrelsens ansvar:

  • at føre tilsyn med dagtilbud.
  • at stå for visitationen - altså at afgøre, hvilket barn der skal have hvilken plads hvornår (dette kan dog delegeres til institutionens leder).
  • at fastsætte forældrebetalingen og tildele fripladser.
  • at bevilge penge til institutionens drift.

At kommunen skal fastsætte mål og rammer for dagtilbuddenes virksomhed, betyder at de enkelte dagtilbuds bestyrelse(r) ikke må handle i modstrid med eller overskride de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt. De mål og rammer som kommunalbestyrelsen fastsætter, skal gælde for kommunen som helhed.  Desuden er det præciseret i socialministeriets vejledning om forældrebestyrelser i dagtilbud, at kommunen ikke skal detailstyre dagtilbudene. Målene og rammerne for det enkelte selvejende dagtilbud fastsættes derimod af det enkelte dagtilbud, og vil blandt andet være bestemt af dagtilbuddets særlige værdigrundlag. Det enkelte dagtilbuds arbejdsbetingelser vil dog være stærkt præget af hvilken driftsoverenskomst kommunen er villig til at indgå.

Det er kommunalbestyrelsens opgave at godkende vedtægten for det enkelte selvejende dagtilbud. Kommunalbestyrelsen må ikke indgå driftsoverenskomst med et selvejende dagtilbud som har en vedtægt, der strider mod dansk rets almindelige regler. I praksis betyder det at kommunalbestyrelsen skal sikre, at vedtægten er lovlig. Derudover har kommunalbestyrelsen ingen formel adkomst til at blande sig i indholdet af vedtægten.

Lederen og bestyrelsesarbejdet *)

Lederen af det selvejende dagtilbud har den administrative og pædagogiske ledelse af dagtilbuddet og er ansvarlig for dagtilbuddets arbejde over for forældrebestyrelsen og bestyrelsen for det selvejende dagtilbud. Det fremgår dels af lovgrundlaget for de selvejende dagtilbud dels af formuleringer i vedtægten for den enkelte selvejende institution.

Lederen har altså en betydelig selvstændig kompetence og skal samtidig stå til ansvar over for dagtilbuddets bestyrelse(r). Lederen er altså bestyrelsens repræsentant til daglig i dagtilbuddet, og har ansvar for at bestyrelsens retningslinier og principper faktisk bliver ført ud i livet.

Lederen er ikke medlem af bestyrelsen, men deltager i bestyrelsesmøderne. Lederen har til opgave at undersøge eller forberede en sag og fremlægge den for bestyrelsen, såfremt hun/han bedes derom. Lederen fungerer med andre ord som bestyrelsens sagsbehandler, som regel i tæt samarbejde med bestyrelsens formand. Rollen kan sammenlignes med direktørens i forhold til aktieselskabs-bestyrelsen eller med præstens i forhold til menighedsrådet.

Hvordan fungerer forældrenes repræsentation i praksis *)

De fleste selvejende dagtilbud har kun én bestyrelse, med et flertal af valgte forældre. Den omtales i almindelighed som bestyrelsen, og vil i nogle tilfælde også rumme en eller flere repræsentanter for den forening eller organisation, som har taget initiativ til oprettelse af dagtilbuddet - en kirkelig organisation, en lokalt forankret forening, en særlig pædagogisk retning, eller noget helt fjerde.

Disse organisationer har oprettet dagtilbuddet på et bestemt idémæssigt grundlag, og har også brugt penge på sagen, da de i mange tilfælde ejer de bygninger, som dagtilbuddet holder til i. Sådanne organisationer ønsker naturligvis at værne om såvel idégrundlaget som den "indskudte kapital".

Det er baggrunden for, at der i mange bestyrelser kræves enten énstemmighed eller kvalificeret flertal, for at bestyrelsen kan træffe beslutninger af større økonomisk rækkevidde. Dette gælder også for  beslutninger der medfører større ændringer i det idémæssige grundlag. De nærmere regler for dette er fastsat i dagtilbuddets vedtægter.

Medarbejderne er repræsenteret ved møderne. I de fleste tilfælde har medarbejderrepræsentanten dog ikke stemmeret i bestyrelsen. Det skyldes at bestyrelsen har arbejdsgiverkompetencen, og sidder med det økonomiske og juridiske ansvar.

En række selvejende dagtilbud har valgt at indrette sig med to bestyrelser. En dagtilbudsbestyrelse som har det overordnede ansvar for dagtilbuddet, og en forældrebestyrelse som har en mere begrænset kompetence.

Dagtilbudsbestyrelsen har typisk ansvar for idégrundlaget, ejendommen, formueforhold, driftsøkonomien og kompetence til at ansætte og afskedige personale. Dagtilbudsbestyrelsen rummer som regel en eller flere valgte forældrerepræsentanter. Medarbejderne er også repræsenteret ved møderne, og lederen deltager altid i møderne.

Forældrebestyrelsen skal have flertal af valgte forældre, og forældrebestyrelsen skal fastsætte principperne for dagtilbuddets arbejde, principperne for anvendelsen af den del af budgettet der vedrører "øvrige driftsudgifter",  samt have indstillingsret til dagtilbudsbestyrelsen ved ansættelse af fast personale i institutionen. Lederen deltager i møderne, og medarbejderne skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen. Institutionen afgør selv, om medarbejderrepræsentanten skal have stemmeret, og det har pågældende i langt de fleste tilfælde.

Lovgivningen fastsætter kun mindstemål for, hvor meget kompetence forældrebestyrelsen skal have i den to-strengede model. Men forældrebestyrelsen kan godt have en større kompetence, og dagtilbudsbestyrelsen en tilsvarende mindre. Det afgør institutionen selv, når den udformer sin vedtægt.

*) Kilde: Bestyrelsen i selvejende daginstitutioner. DLO 1999